Hundesvømning

Velkommen til hundesvømmehallen Joy4Dogs

(Se venligst vores svømmehals guide under fanen svømme videoer).


Nye regler pga. Covid-19 - LÆS UNDER FANEN REGLER OG RETNINGSLINIER!


OBS: Er du ny bruger, kan du oprette dig i booking og booke tid. Skriv "Ny bruger" i beskedfeltet,(der hvor du også skriver hunderace). Bemærk, at hallen er selvbetjent og det derfor er ekstra vigtigt at du husker mønter til betaling, da der ikke er mulighed for at veksle. Husk at læse nye retningslinier og regler. 

Du bedes også se vores svømmehals guide under fanen svømme videoer, samt læse reglerne for benyttelse af hallen, så du ved hvad du skal medbringe, samt hvad der forventes af dig i hallen. Bemærk, at der altid skal bookes vis "book tid her". Man møder ikke op uden at have fået en mail/sms bekræftelse på bookingen. Når du booker en tid, bekræfter du samtidigt at du har sat dig grundigt ind i alt ovenstående.

God fornøjelse.


 PARKER VENLIGST RUNDT OM HJØRNET VED HALLEN OG IKKE PÅ PRIVAT GRUND, TAK!

 

Selve bassinet er 5 x 6 m og 1,25 m dybt. Der er er god plads til at komme omkring hele bassinet, også hvis man er kørestolsbruger. Vandet er opvarmet til ca. 22-24 grader.

 

Formålet med hundesvømning er at motionere, stimulere og genoptræne hunden på en skånsom og virkningsfuld måde. Din Hund vil være træt og afbalanceret efter svømmetræning.

 

Svømning aktiverer mange flere muskler end f.eks. løbetræning. Samtidigt belastes hundens led og knogler ikke. Svømning er derfor god motion og vedligeholdelse af bevægeapparatet.

Svømning er for alle hunderacer, men ikke alle hunde er lige glade for vand, så husk at svømningen skal være en god oplevelse, så start langsomt op den første gang, især hvis hunden ikke er helt tryg ved vandet endnu.

 

SE HER - VI HAR ÅBENT PÅ UDVALGTE DAGE, SÅ TJEK DIN BOOKING, NÅR DU HAR OPRETTET DEN. FORSØGER DU AT BOOKE EN LUKKEDAG, SÅ SPRINGER BOOKING SELV FREM TIL DEN NÆSTE LEDIGE DAG. BEMÆRK, AT VI KUN ÅBNER BOOKING FOR EN UGE AD GANGEN.EN NY UGE ÅBNES SIDST PÅ DEN FOREGÅENDE UGE.

 

Praktiske oplysninger;

 

Vi holder åbent 3-4 dage om ugen.

Svømmehallen er ensrettet, hvilket betyder, at man ikke kommer til at møde andre hunde derinde, da man går ind ad èn dør og ud af en anden. Man har hallen alene i det tidsrum man booker (40 minutter pr. bookning). 

BEMÆRK VENLIGST: -det er ikke tilladt at gå i bassinet med mindre din hund har strengt brug for hjælp. Det er i dette tilfælde helt på eget ansvar, da vi ikke kan garantere for vandkvaliteten til mennesker.


 Tider bookes online, du kan derfor ikke møde op, uden at have booket en tid på forhånd.

 

Du kan med fordel medbringe følgende, for at motivere din hund og få mest muligt ud af svømmetiden;

 

  • Legetøj til hunden - skal kunne flyde.
  • Håndklæder, regntøj/skiftetøj, eller let tøj, da der er en god varme i hallen.
  • Rene sko/badesandaler (udesko ikke tilladt)Man må gerne gå med bare tæer.

Godbidder er ikke tilladt i hallen, da det går ud over vandkvaliteten!

Lad ikke din hund spise et stort måltid umiddelbart før svømning og sørg for den er luftet godt af, også lige før du går ind.

 

Der er svømmeveste til fri afbenyttelse. 

          Til tørring af hunden efter svømning, er der blower/føntørrer til fri afbenyttelse.

 

OBS!! Hunden må ikke svømme hvis:

- Den har åbne sår

- Den har diarre` eller andre smitsomme sygdomme

- Er i løbetid

- Den har hjerte eller luftvejsproblemer

Bemærk!! - Flåt- og loppemidler må IKKE være givet indenfor de sidste 48 timer før svømning.

 

Ordensregler

  • Alle hunde skal føres i snor – ude som inde. Respektér at vores bolig ligger tæt på hallen, så lad ikke din hund løbe ind på vores område.
  • Luft hunden godt af før I besøger hallen.
  • Efterladenskaber opsamles i pose og smides i affaldsspanden. Cigaretskodder smides i askecontainer.
  • Nogle hunde får lyst til at markere, hvor mange hunde færdes, så tør venligst op indenfor, hvis uheldet er ude.
  • Husk at børste din hund før du besøger os, så alle de døde hår ikke havner i bassinet.
  • Vis hensyn til andre gæster og naboer. Det er ikke tilladt at lade sin gøende hund sidde i bilen.
  • Brug venligst rent fodtøj i hallen eller gå i bare tæer.
  • Gå direkte til vaskepladsen med hunden.Hunden SKAL være i snor til den er vasket rigtig godt.(undlader man at vaske hunden før den går i bassinet, er det bortvisningsgrund)
  • Det er ikke tilladt at medbringe godbidder i hallen!

 

Efter svømning gøres rent, skrabes vand af gulvene med skraberne og hår tages op af de to gulvristene, så der er rent og pænt til næste kunde. Husk også at hænge skraberne på plads. Vi kan ikke tjekke op efter hver kunde. Dette er et krav for at benytte hallen! 

 

ALT OPHOLD ER PÅ EGET ANSVAR, FOR BÅDE HUNDE OG MENNESKER!

DER ER KAMERAOVERVÅGNING I OG OMKRING HALLEN HELE DØGNET!

 

Husk lige penge i mønter- vi tager ikke mod betalingskort og har ikke mulighed for at veksle - møntindkast låser døren op.

 

 




Joy4Dogs - Hundesvømning

Stendetvej 10

9900 Frederikshavn

Kontakt os gerne igennem vores fb. side ved spørgsmål. Hallen er selvkørende, så vi har ikke personale.